Referencer, kraniosakral behandling

 

Kraniosakral dagbog- 9 måneder efter en blodprop i højre hjernehalvdel:

1. gang: Tryghed, kerne, samling, første par dage noget svimmelhed- efterfølgende bedre balance og basal styrke. Første hele gåtur rundt med min kat Zeus; helt normalt og overkommeligt.

2.gang: Uden for tid og rum- denne behandlingsform er helt rigtigt/ temmelig dygtig pige- Ann. Arbejdsdag betydeligt nemmere efterfølgende.

3. gang: Større accept af min tilstand.

4. gang: Nemmere at synke- stor nytteværdi med alle de piller. Dybere søvn.

5. gang: Faldet 3 x på cykel og 1-2 gange ellers siden starten af behandlingerne. Årsag- formodetlig et nyt balancepunkt og en større følelse af normalitet i hjernen, mens kroppen ikke er helt med- endnu. Ok positivt.

6. gang: Bedre sok-på-uden-at-støtte-sig-til-noget balance. Sover nok dybere, i hvert fald længere tid. Er faldet en del gange af åbnende svimmelhed. Nok ok, tror jeg. Kan småløbe. Mere vågen energi. Husket 3(3) nye navne til kæreste/elsker listen. Hurtigere energi. Går bedre. Overkommer mere. Færre tilfælde af trætheds-dybesortehul-anfald. Kan komme på 100% igen. Mine kunder ser forskel. Forbindelse til healende evne under reetablering. Venstre arm mere vågen. Koster stadig 2-3 dage i mentalt/psykologisk helvede at være til fødselsdag (8 mennesker). Græder og har det elendigt efter. Energi management. Hurtigere bevægelsesmønster, koster mindre mentalt, bedre automatiseret.                                                             — Trina K. J

 

 

 

Da jeg begyndte hos Ann tilbage i efteråret 2017, havde jeg gennem lang tid afprøvet en del forskellige behandlinger og jeg var behandlingstræt. Jeg fik Ann anbefalet af en bekendt, der havde hørt godt om Ann og jeg gav det derfor en chance.

Jeg blev tilbage i 2012 påkørt bagfra og pådrog mig et alvorligt piskesmæld. Jeg har lige siden bøvlet med smerterne i min nakke, skulder samt venstre arm, der er værre i nogle perioder end i andre samt en fastlåsthed i min nakke. Det jeg dog var mest udfordret af, var den træthed, forvirring, koncentrationsbesvær, svimmelhed, opfarenhed mm der fulgte med.
I 2016 blev jeg syg af stress og det var i den forbindelse, at jeg kom i kontakt med Ann. Jeg købte 6 gange med det samme hos Ann og jeg har i den grad ikke fortrudt det. Efter allerede anden gang kunne jeg bevæge min nakke meget mere frit. Det havde jeg ikke kunne i meget lang tid og det holder ved den dag i dag.

Jeg er ikke fuldstændig fri af mine smerter i min krop, men jeg kan holde dem ud på en helt anden måde, end jeg kunne før jeg kom hos Ann. Hun har endvidere, som jeg tror, er af meget vigtig betydning, beroliget mit nervesystem. Jeg er ikke lige så ramt af svimmelhed, træthed og har igen meget nemmere ved at koncentrere mig. Jeg har heller ikke hørt mig selv blive så rasende, som jeg desværre før hen kunne blive.

Jeg giver derfor mine varmeste anbefalinger til Ann!

–Käthe Bech Christensen

 

Jeg fik en langvarig hjernerystelse for godt to år siden. I dag har jeg heldigvis kun begrænsede symptomer. Jeg får ondt i hovedet på en helt bestemt hjernerystelsesagtig måde, når jeg anstrenger mig kognitivt for kraftigt og for længe. Det er værst, når jeg arbejder foran skærm eller koncentrerer mit syn ved læsning eller tv-kiggeri.
Jeg har lært at leve med mine symptomer, men jeg har accepteret tanken om, at den evige fornemmelse af tunghed bagerst i hovedet næppe forsvinder. I lyset heraf var det en opløftende oplevelse, da jeg prøvede at få nogle behandlinger hos Ann. Selvom behandlingen er meget mild og nænsom er effekten tydelig. Efter hver behandling har jeg oplevet en fornemmelse af lethed i hovedet, som jeg ellers helt havde glemt følelsen af. En fornemmelse af at der blev skabt flow og bevægelse i nogle områder i hovedet hvor der ellers er ”sandet til” og ”tungt”.
Jeg kan kun forklare det på denne intuitive måde, for det er sådan jeg oplever det. Det giver håb for, at den skade min hjerne har lidt ikke vil være permanent, men at der kan arbejdes med det, og at den over tid kan overvindes. Jeg tror mange hjernerystelsesramte kunne have glæde af Anns velgørende behandlinger.

Jeg giver hermed en varm anbefaling!

–Janne Gleerup,
Arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet

 

For nogle år tilbage gik jeg hos Ann; først kontinuerligt, siden efter behov. Jeg havde mén efter hjernerystelse som lå to år tilbage dengang, omfattende bla. et meget, meget følsomt nervesystem, som tit gik i stress/forsvarstilstand ganske let. Især søvnen var stærkt påvirket, da systemet havde svært ved at falde ned. Ann var den tredje kraniosakralterapeut, jeg prøvede. De to andre var dygtige og kunne noget i starten, men min følsomhed gjorde, at selv en KST behandling, som i udgangspunktet er en blid behandling, blev alt for meget. Men Ann arbejder på en helt anden måde, som er rigtig god til mere subtile problematikker og følsomme systemer. Da jeg startede hos hende, havde jeg haft det ret dårligt i længere tid og kunne ikke komme op igen.
Hen over sommeren fik hun mig hurtigt ud af en ellers meget genstridig dårlig cirkel med dårlig søvn og overanstrengelse, og det hjalp mig med at gennemføre mit speciale på universitetet. Efter et intensivt forløb på nogle måneder hvor jeg fik behandling næsten hver uge havde jeg det en del bedre, men Ann hjalp mig stadig, når jeg blev overanstrengt og ikke synes at kunne komme op igen. Jeg kunne især mærke det på min søvn, når jeg havde været til behandling, og søvnen er for mig altid en målestok for alt andet.

I dag er jeg stort set uden mén og glad for mit vedkommende arbejdsliv, som fordrer at jeg bruger mit hoved og intellekt.

Jeg vil sige, at Ann har en utrolig god indfølingsevne, og kan mærke hvor den enkelte er henne og hvor meget man kan tåle. Og så er hun utrolig sympatisk og klog.

–Marie Holt Richter

 

Ann er en meget blid, nænsom og indlevende terapeut
I hendes hænder føler jeg mig fuldstændig tryg og tillidsfuld.
Jeg fornemmer tydeligt at hun bruger sin intuition til at lytte ind på netop MIN krop og MIT sind.
Og der er næring og heling i hendes behandlinger.
På kort sigt har mit udbytte været ro og stabilitet og på langt sigt er mit udbytte heling af  gamle sår og ro i nervesystemet.

–Lisbeth Sidenius

 

Sammen med Ann sætter min krop og bevidsthed en meget dyb selvhealingsprocess i gang. En process, der ikke kun arbejder på symptomplanet men også tager fat om problemernes rod.
Når Anns nænsomme hænder hviler fjerlet på min krop, og min bevidsthed smelter sammen med hendes og universets i Dynamic Stillness, oplever jeg, at de spændinger der ikke har kunnet løsnes ved hjælp af de mange forskellige kropsøvelser og fysiske behandlingsformer, jeg ellers har prøvet, lige så stille smelter væk.

Efter behandlingerne kan jeg mærke:

  • at fysiske problemer er forsvundet eller blevet mindre,
  • at jeg kan se problemet i et helt andet perspektiv samtidig med
  • at jeg er blevet i stand til at ændre mine reaktioner på mig selv og andre, i overenstemmelse med de nye ressourcer, jeg er kommet i kontakt med.

Anns behandlinger er for mig – udover dyb og langvarig meditativ praksis – en indlysende måde at komme i kontakt med det spirituelle.

Som en konsekvens af det, jeg har skrevet, anbefaler jeg Anns behandlinger på det varmeste!

–Lisa Hougaard, lærer og mediterende gennem mere end 40 år

 

Ann er en meget dygtig kraniosakralbehandler på et højt etisk niveau.
Med fin indføling giver hun nænsomme behandlinger, som for mit vedkommende hensætter mig i en meditativ tilstand.

En dag var jeg helt ved siden af mig selv. Efter få minutter i Anns hænder var jeg som født på ny.

En anden gang havde jeg efter en behandling en sen eftermiddag med en nylig brækket skulder, en livgivende søvn med ikke færre end fem drømme, som jeg kunne huske næste morgen, og som jeg kunne bruge til et få en dybere indsigt i mig selv.

Jeg kan på det varmeste anbefale Ann.

–Ingelise Hallengren, stifter og leder af Livets Skole til 2009