Kraniosakral Biodynamics

Kraniosakral Biodynamics har sit udspring i kraniosakral terapi

Behandlingsformen er baseret på nogle fundamentale principper og antagelser

  • Sundhed og helhed er altid til stede i den levende krop, også i udfordrende og belastende omstændigheder.
  • Under behandlingen genskabes forbindelse til kroppens evne til at helbrede sig selv.
  • Behandlerens orientering til helhed fremfor isolerede enkeltdele støtter evnen til healing og selvregulering i klientens krop.
  • Behandlerens træning i og evne til at udføre behandlingen i et varmt, neutralt, ikke dømmende og vågent nærvær, er afgørende for udfaldet af behandlingen.

Herunder følger nogle enkelte nøgleord og deres forklaringer i arbejdet med Biodynamics

 

Breath of Life og Primary Respiration

  • Breath of Life er en fagbetegnelse der i denne sammenhæng udtrykker universets hensigt med at skabe og opretholde liv.
  • Breath of Life agerer som en terapeutisk force/rytme. Den udtrykker sig I kroppen og energisystemet som ”Primary Respiration”, et oprindeligt indre åndedræt. En langsom, vedvarende, organiserende rytmisk bevægelse.
  • Denne langsomme subtile rytme, som kan føles som et ufrivilligt indre åndedræt, er allerede til stede i os mens vi udvikles i livmoderen. Den medvirker til udviklingen af embryoet (vores første 8 uger i livmoderen, hvorefter alle strukturer og organer er på plads).
  • Den indre rytme/det indre åndedræt er til stede i os før selve åndedrættet via lungerne. Derfor kaldes det i denne sammenhæng Primary Respiration.
  • Behandleren forbinder sig med/relaterer til Primary Respiration som den grundlæggende kilde og kraft i den terapeutiske process.

Dynamic Stillness

Dynamic Stillness er en levende og iboende stilhed. Al formdannelses grund. Et stadie uden tid og sted, men med vågent nærvær. Et stadie hvor krop, sind og ånd hviler. Måske varer det få minutter, men føles og opleves udenfor tid og rum. I denne tilstand er der mulighed for meget dyb healing og selvhelbredelse udenfor vores almindelige forståelsesramme.

Betydning af ordene kraniosakral biodynamics:

Kraniosakral:

Betegnelsen kraniosakral henviser til kraniets (kranio) knogler og membraner, og korsbenet (sacrum/sakral). Dette system inkluderer desuden rygsøjlen med rygmarven og centralnervesystemet. Det er en betegnelse som benævner de anatomisk vigtigste elementer i den oprindelige tilgang til behandlingsformen.

Biodynamics:

Biodynamics er en disciplin der studerer det dynamiske aspekt af livsprocesser baseret på mekanisk lovmæssighed, jævnfør embryologi
Biodynamics antager en anerkendelse af, at vitale livskræfter er involveret i skabelse og opretholdelse af liv.